Beregner
Hvor meget internethastighed har jeg brug for?
Fortæl, hvad I bruger nettet til på samme tid, og få et tal. Regnestykket bygger på udbydernes egne anbefalinger, ikke på et gæt.
Du har brug for cirka
36 Mbit/s ned
3,1 Mbit/s op
Nærmeste niveau: mindst 100 Mbit/s i begge retninger.
Regnestykket: summen af udbydernes anbefalinger plus 25 % luft (vores eget valg). Rå sum: 29 ned, 2,5 op. Se kilder og metode.
Gaming kræver ikke meget hastighed, men lav og stabil pingtid. Brug netværkskabel, hvis du kan, og mål din pingtid. Store spiludgivelser og opdateringer er derimod hastighedskrævende: se hentetid for en fil.
Sådan er tallet regnet
Hver aktivitet har en anbefalet hastighed fra udbyderen selv: Netflix anbefaler 5 Mbit/s til Full HD og 15 Mbit/s til 4K, og Microsoft anbefaler til Teams 1,5 Mbit/s begge veje til videoopkald og 4 Mbit/s ned og 2,5 Mbit/s op til videomøder. Vi lægger tallene sammen for det, som foregår samtidig, og lægger 25 % oveni.
Download og upload regnes hver for sig. Resultatet rundes op til et af trinene 30, 100, 500 og 1.000 Mbit/s, fordi det er dem, Digitaliseringsstyrelsen opgør dækningen ved. Så kan du se, om trinnet findes, hvor du bor: bredbånd i din kommune.
Hvad siger det offentlige?
Tjekditnet.dk har sin egen guide med trin fra 2-5 Mbit/s (en bruger, mail og sociale medier) op til 50-100 Mbit/s (flere brugere, der skal kunne det hele, med spil, HD-streaming og tunge filer). Vores beregner lander i samme størrelsesorden for de typiske husstande, men lader dig tælle med, hvad I faktisk gør.
Gaming kræver ikke meget hastighed
Et spil sender og modtager små pakker hele tiden. Det er pingtiden og stabiliteten, der afgør, om det føles godt, ikke Mbit/s. Derfor lægger gaming ikke noget til regnestykket. Hastighed kommer først i spil, når et spil skal hentes eller opdateres: se hentetid for en fil. Mål din pingtid i pingtesten.
Mål, hvad du faktisk har
Kender du dit behov, så mål, hvad du har: hastighedstesten sammenligner dit resultat med de samme anbefalinger.
Kilder
- Netflix Help Center: Netflix-recommended internet speeds, læst 08.11.2026.
- Microsoft Learn: Prepare your organization’s network for Teams, læst 08.11.2026.
- Tjekditnet.dk (Digitaliseringsstyrelsen): forside med guide til behov og råd til måling, læst 08.11.2026.